lille_kbl_logo KABEL- OG LINIEMESTERFORENINGEN

Sikrer Danmarks elforsyning 

Julehilsen 2016

Det er året, hvor Engrosmodellen blev (næsten) implementeret og året, hvor det på generalforsamlingen på Hotel Legoland i Billund blev besluttet, at Kabel- og Liniemesterforeningen skulle nedlægges.
Engrosmodellen, der har fyldt og stadig fylder meget – alt for meget, vil nogle endda nok mene, har i årets løb krævet så meget arbejde, at det sikkert er de færreste elforsyninger, der med hånden på hjertet kan siige (2 ii med vilje –
det er jo så moderne), at de er nået helt i mål efter implementeringen af engrosmodellen ! Det er nemt at undre sig, om det hele er pengene værd?
2. marts 2016 blev følgende spørgsmål stillet til vores Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Spørgsmålets ordlyd:
Det fremgår af EFK alm. del – svar på spm. 101-104, at omkostningerne i forbindelse med engrosmodellen, herunder etablering af Data-Hub m.m., for Energinet. dk og energiselskaberne løber op i over 1,2 mia. kr. Vil ministeren oplyse, om der er nogen udsigt
til, at disse omkostninger, som de lidt over 3 mio. danske elkunder i sidste ende betaler, vil tjene sig ind igen, og i så fald fremlægge dokumentation herfor?

Spørger: Villum Christensen (LA)

Her er noget af uddraget af svaret…
De samfundsmæssige- og brugerøkonomiske gevinster ved etableringen af Data-Hub og Engrosmodel er umiddelbart ikke mulig at estimere kvantitativt med rimelig præcision, blandt andet fordi gevinsterne vil komme fra dels
et mere konkurrenceudsat marked og dels fra et marked, der kan tilbyde nye innovative produkter til kunderne. Gevinsterne vil aflejre sig både på kundesiden, hos el-leverandører og hos nye tredjepartsaktører, der kan bruge elforbrugsdata til at
udvikle helt nye forretningsmodeller. Fortjenesten for el-kunderne må forventes at stige i takt med den øgede automatisering i husholdninger og industri, udbredelsen af lagringsteknologier (batterier) og elbiler m.v. Det er store
værdier, som omsættes i elmarkedet. Hvis man regner alt med, inkl. afgifter m.v., omsættes der for over 40 mia. kr. årligt. Selv små procentvise ændringer kan altså give relativt store effekter. En yderligere grund til, at det
er svært at beregne en retvisende prognose for den samfundsmæssige fortjeneste og de brugerøkonomiske værdier, er, at det ikke alene er Data-Hub og Engrosmodel, der skaber øget værdi i elmarkedet. Værdiskabelsen skal også ses i sammenhæng med Folketingets beslutning om udrulningen af fjernaflæste målere, indførelse af timeafregning for små el-kunder, ophævelse af forsyningspligt m.v. Når regnestykket indeholder flere bogstaver end tal, så er der basis for, at der er noget, der ikke stemmer, så set fra en af de mindre elforsyninger, så tror jeg, at der går en tid, inden vi har sparet vores elkunder for noget !! Og hvem har egentlig ønsket Engrosmodellen?
Vi oplever jævnligt el-kunder i vores forsyningsområder, der har været i kløerne på det ”Frie el-marked” og gerne vil tilbage til deres lokale elforsyning, – også selv om det koster at komme fri af deres bindingsperiode. For mig ser
det ud som om, at der er mange el-handlere, der lever af at lokke forbrugerne ind i et spind af lange opsigelsesfrister i stedet for at leve af at sælge kWh.

I min julehilsen skal jeg jo også rundt om, at det i år er blevet til en julehilsen og ikke en nytårshilsen. Det skyldes, at dette er det sidste nummer af medlemsbladet KOGL. Det er slut. En fantastisk æra stopper her, 78 år er gået med
spændende aktiviteter i Kabel- og Liniemesterforeningen, når vi har haft vores sidste studietur til Island i april 2017. Sikke en udvikling foreningen har oplevet, men det skriver næstformand Jesper Keincke om et andet sted i bladet.

Læs hele formandens julehilsen i KogL bladet